Hvad siger klienter om mig

 

Feedback fra Christina

Jeg har været i et healings forløb hos Birgitte Gjødvad gennem et par måneder, og det har virkelig været super!

Jeg startede med at ringe til Birgitte, fordi jeg blev diagnosticeret med en depression i august 2015, og derfor startede et forløb hos en psykolog. Her følte jeg, at jeg fik god hjælp, men det blev hurtigt for ensformigt, og jeg fik følelsen af, at jeg røg ned i et sort hul, som også var medvirkende til, at jeg begyndte at ryge fast for at stresse af.

Jeg har oplevet forløbet hos Birgitte som rigtig givende, og jeg kunne hurtigt mærke en ændring i sindsstemning – faktisk allerede efter første gang følte jeg en ændring, og jeg brugte nogle vejrtræknings øvelser hver dag, som gav en rigtig god mening for mig, fordi jeg virkelig følte, at jeg kunne trække vejret dybere for hver gang.

Det har været meget virkeligt for mig, at de ting, jeg har oplevet – og lavet hos Birgitte har givet mening for mig, og det føler jeg virkelig, det har. Jeg har lært en masse tricks jeg gør brug af i hverdagen, og de har virket.

På et par måneder har jeg fået det meget bedre, og er nu helt væk fra “truslen” om antidepressivt medicin, som jeg har nægtet at tage. Så alt i alt har det været et rigtigt godt forløb og en rigtig god oplevelse at blive mere bevidst om, hvad jeg kan gøre i min hverdag for, at jeg får det bedre. Jeg har helt klart følelsen af, at jeg har mere mod på tilværelsen end før, jeg startede hos Birgitte, og jeg er gladere end nogensinde før – takket være hende!

MVH Christina.

 


 

Feedback fra Karen Marie

Kære Birgitte.
Det du kan, når jeg er i samtale med dig, er at nå mig, at høre mig, og den respons du giver mig, giver mening for mig.
Jeg har tillid og tiltro til dig, du hjælper mig meget når du siger “her har jeg også været, og det er helt okay du har det sådan”
og så viser du mig det næste skridt jeg skal tage, og det virker for mig, også selv om det nogen gange er utroligt træls, både det jeg får at vide, og det jeg skal gøre.

Du høre den mindste”mislyd” det er som det skurer i dit øre,
du siger det lige ud, og uden omsvøb hvad du erfarer i det øjeblik.
Derfor er du for mig ægte og umiddelbarheden selv. For selv om det er træls, giver det mening for mig, og det er ikke noget påtaget, påtrængende eller uægte ved det, der kommer fra dig.
Det bliver sagt med kærlighed og respekt og det beundre jeg dig meget for.
Så skal du have tak for du har åbnet døren til en større virkelighed end jeg kunne drømme om.
Tak for jeg har mødt dig .
Kærlig Hilsen Karen Marie

 


 

Feedback fra Lene

Kære Birgitte.
Jeg vil takke dig for, at jeg har fået muligheden for at deltage i dine gruppe aftener.
Jeg er fysiurgisk massør og zoneterapeut. Det har været mit område i mange år.
Den åndelige verden, og erfaring med det du har på det område, har på det varmeste vækket min interesse.

Du er et fantastisk kærligt og i møde kommende menneske, Du leder mig ind i en verden, som har givet mig en øjenåbner og redskaber, så jeg har lyst og mod til at arbejde med mig selv, med en mere dybsindig og åben indfaldsvinkel.
Du skaber ro, du fremstår meget professionel, og har  problemløsninger, som giver mig en god mening, når jeg er fastlåst.
Jeg føler du er hurtig til at se og høre, hvad der røre sig i en,
Du er en god guide til at få mig ledt ind på et mere enkelt og positivt spor, du er meget omhyggelig med at fortælle om , hvor vigtigt det er , at finde ind til sit eget jeg.

Du gør det med en meget sikker og kærlig overbevisning, som giver mig mere styrke til at arbejde med mig selv, da jeg i nogle situationer mangler at forblive vedholdende med mine valg, meninger og ønsker, og styrke troen på mig selv, og at jeg ønsker at blive bedre til at følge min intuition .
Det er du Birgitte skarp til at formidle videre, du står fast, og jeg tror på dig, ikke mindst fordi du er et menneske, der tør stå ved den du er
Du er ydmyg, du er en stor lytter, med stor opmærksomhed.
Jeg beundre dig for at du har valgt at gøre din livserfaring til dit erhverv, hvor igennem du kan hjælpe andre mennesker til at få et godt liv. Det er da fantastisk. Tak for det Birgitte
Jeg anbefaler dig som åndelig guide, jeg har allerede formidlet det videre til enkelte jeg kender, som jegtror kan få givtige og vigtige redskaber, når livet er svært.
Dit smil, imødekommenhed  og ro, er værdig til go anbefaling, og så har du go humor.
De kærligste hilsner fra Lene